URBANblog

Thomas

thomas

Alder: 36 år.
Erhverv: Softwareudvikler
Civilstatus: Single
Ugedag: Fredag

1) Hvad er din stærkeste side?
Min evne til at observere og analysere. Den hjælper mig både til at trække lønnen ind på kontoen og til at udføre min hobby, som er at skrive.

2) Beskriv dit drømmeliv.
Jeg er egentlig godt tilfreds, selvom en kæreste, der passer ordentligt til mig, ikke ville være af vejen.

Alternativer til mit drømmeliv kunne være: Heavy metal stjerne, der døde som 27-årig. Stenrig ungkarl, som ikke behøver arbejde for andre.

3) Er der forhold, man ikke kan redde?
Der er i hvert fald forhold, som ikke er værd at redde. Jeg har selv været i mindst et af dem.

4) Beskriv din typiske dag.
Jeg står op (allersenest og derfor ofte) kl. 8.30, møder på mit arbejde en time senere, går til fitness om eftermiddagen og skriver, spiller PS3 og er på internettet om aftenen.

5) Hvordan holder du dig i form?
Massive mængder af fitnesshold. Og så suger jeg maven ind.

6) Kan du læse et regnskab?
Aner det ikke. Det interesserer mig lige så lidt som aktiekurser, valutakurser, virksomhedsstrategier, personalepolitik og markedsanalyser.

7) Er du bange for at blive gammel?
Kun en lille bitte smule. Men mit liv er blevet bedre, jo ældre jeg er blevet, og jeg satser på, det fortsætter.

8) Hvor tit gør du rent?
Vel cirka hver 14. dag … hvis der kommer gæster.

9) Hvad kan du ikke sige nej til?
Hvedeøl. Spinninginstruktører som beder om mere belastning på cyklen.

10) Hvilke TV programmer gider du ikke at se?
Jeg har i skrivende stund ikke set fjernsyn i to måneder. Hvilket er i konflikt med, at jeg betaler for den helt store HD-pakke. Hvorfor gør jeg egentlig det? For at imponere pigerne?