Arkiv
Uge 53, 2009: 28. december - 1. januar
Jeg er Facebookvenner med min 12-årige kusine. Hun har over 300 jævnaldrende venner, og jeg tror, hun har glemt, at der gemmer sig enkelte voksne imellem. I hvert fald kan jeg se på hendes wall, at hun og veninden planlægger at tage til en hemmelig nytårsfest. Hendes forældre - som ikke er på Facebook - tror, at hun skal til nytårssleep-over hos veninden. Hun er også tagget i billeder, hvor hun drikker sig meget fuld, ryger og kysser drenge, så det er nok ikke sodavandsfest med ballondans, hun skal til. Ikke for at lyde snerpet, men er det ikke lidt tidligt? Er der alternativer til at sladre til hendes forældre? Hun ser mig lidt som en cool storesøster - og det vil jeg jo gerne bevare. Kh U-cool Nanna, 24.
Dines: Hårdt mod hårdt duer ikke
Stine: Støt hende i den farlige flirt med virkeligheden
Uge 52, 2009: 21. december - 25. december
Min veninde, som jeg er ret ‘tæt’ med har en hjemmeside, som hun selv synes er interessant, sød og sjov, men som ikke får hendes humor formidlet sådan helt rigtigt. Sagt på den direkte måde: Hjemmesiden er pinlig, kikset og får mig til at krumme tæer. Problemet er nu, at hun vil skrive linket til hjemmesiden i en ansøgning (til en stilling som kommunikationsansvarlig) og bruge den som reference. Skal jeg fortælle hende sandheden?
Lene: Balancegang på krummede tæer
Linda: Og hvad skal man så gøre af det?
Dines: Ser jeg tyk ud i de her bukser?
Stine: Hvad i alverden skulle virksomheden dog med en gøglerside?
Thomas: For jeg ved jo, det er elendigt
Uge 51, 2009: 14. december - 18. december
Jeg glæder mig til jul, men jeg glæder mig ikke til at åbne gaven fra min storebror. Det er det samme hvert år: Enten har han fundet et eller andet til en 50′er i et byggemarked eller også er det en flaske vin af tvivlsom kvalitet - og det er lige før jeg håber, det er vinen, for jeg bliver så fornærmet over at få et sæt bits, når jeg ikke ejer en boremaskine. Hvert år gør jeg mig umage for at finde noget til ham og hvert år sidder jeg tilbage og ligner en hønserøv. Skal jeg bare gøre gengæld og finde en Netto-vin til en 20′er og så ikke tænke mere over det?
Lene: Julen varer for længe, hvis du ikke punkterer det der…
Linda: Giv aldrig mere væk, end du er klar til at undvære
Stine: Hvad du ønsker skal du … give dig selv
Uge 50, 2009: 7. december - 11. december
Min kæreste har friet, hurra! Men nu er vi havnet i lidt af en fejde om en formalitet. Må bruden holde tale til brylluppet? Kæresten siger nej, det ville se dumt ud med sådan en stor hvid marengs, der rejser sig op og snakker midt i det hele. Mine veninder siger, at kvinder kun vil holde tale for at vise mænd, at de er bedre til ord end dem. Jeg kan ikke se, hvorfor bruden IKKE skulle holde tale, kan Det Gode Råd mon det?
Linda: Let them speak now or forever hold their peace
Stine: Bridezilla-vejen virker - men er det det, du vil?
Thomas: Den gule eller den grønne tale?
Uge 49, 2009: 30. november - 4. december
Min mand har en datter fra et tidligere forhold. Forholdet til pigens mor volder en del problemer. Når pigen bliver afleveret hos os, er hun ubegribeligt ‘nusset’. Bukserne er for korte, trøjen beskidt og hendes hår bliver konsekvent kun klippet, når hun er hos os. Lige nu kører vi et system, hvor hun har skiftetøj her, som hun får på, når hun kommer, og efterlader, når hun skal tilbage til sin mor. Ellers ‘forsvinder’ det, og vi får hende 14 dage efter i en ny omgang laser og pjalter. Når hun kommer, ligner hun et barn, der går for lud og koldt vand. For god ordens skyld skal jeg sige, at der ikke er tale om, at hun er udsat for omsorgssvigt eller lignende. Moderen ser det simpelthen bare ikke. Hvad skal vi gøre? Stedmoderen
Lene: Det er børns svøbe at have fejlbarlige forældre
Stine: Kast nu en redningskrans til den lille pige med pjalterne
Uge 48, 2009: 23. november - 27. november
Jeg er en kvinde på 38 år, der bor med min kæreste. Da vi rejser en del i forbindelse med vores respektive jobs, har vi fravalgt både børn og husdyr. Det er vores hjem naturligvis indrettet efter. Mit problem er min søster. Når vi inviterer hende og manden til middag, tager de altid både børn og hund med. Børnene (de er fem og syv år) kan jeg gå med til, men jeg har det meget svært med hunden. Den hopper op i både sofa og seng og fælder som bare fanden. Hun har aldrig spurgt, om det var ok at tage den med, men ser den som et familiemedlem, der helt naturligt er omfattet af invitationen. Kan man tillade sig - efter 4 år - at sige, at den ikke længere er velkommen? Mvh Den Onde Søster.
Lene: Gider ikke at have børn indenfor dørene. De små svin.
Stine: Har du hørt om den magiske opfindelse… tæppet?
Thomas: Sådan sikrer du fremtiden
Uge 47, 2009: 16. november - 20. november
Kære Det Gode Råd. Jeg har en uudholdeligt effen svigerinde. Hun er husmoderen over alle husmødre og er virkelig dygtig til at holde hus, bage og gøre rent. Problemet er, at hun retter på mig konstant. Vi er jævnaldrende, har teenagebørn på samme alder og derfor tager vi ind imellem på ferier sammen. Der kommer hun altid med såkaldte gode råd om hvordan jeg skal vende fejebladet, koge pasta eller brygge kaffe. Jeg kan ikke tage mig af den mindste pligt, uden hun kommenterer udførelsen, og resultatet er, at jeg simpelthen trækker mig og mister lysten til at deltage i det huslige. Jeg hverken kan eller vil leve op til hendes standarder, men hvordan får jeg hende til at forstå mig og acceptere mine alternative måder at gøre tingene på? Hilsen den håbløse.
Linda: Tid til at knalde stiletten i jorden
Dines: Markedet er mættet. Find din egen brandingstrategi.
Stine: Så finder vi mandemetoderne frem
Thomas: Moderlandet viser vejen
Uge 46, 2009: 9. november - 13. november
Hej Det Gode Råd. Jeg er vanvittig irriteret på min kollega. Han bøvser og smasker uden hæmninger, sviner og tager mine bøger med, når han skal ud på toilettet og skide. Det sidste har jeg påtalt hårdt overfor ham. Min irritation er vokset til ubærligt niveau, men desværre er jeg placeret i team med ham og derfor fysisk direkte ved siden af ham. Jeg har overvejet at bede min chef om at flytte mig, men det vil både påvirke teamet og påkalde sig opmærksomhed. Min arbejdsplads er en ren mandearbejdsplads med højt uddannede og intelligente mennesker, men det lader ikke til, at de andre kollegaer på kontoret er lige så træt af ham. Skal jeg gå til min chef? Eller er jeg bare en tøs? Hjælp! Claus, 34.
Linda: Gid andre mennesker ville stramme op!
Dines: Fra én grumpy old man til en anden
Stine: Drop nu bare det indebrændte mande-pjat
Uge 45, 2009: 2. november - 6. november
Kære Råd. Jeg er en 34-årig blogger, som for nylig omtalte mit forhold til min søster i et kort blogindlæg. Ingen af mine læsere har opfattet det udleverende eller negativt, kan jeg se på kommentarerne, men min mor ringede forleden med ‘en kommentar til den der blog’ (hun kender til bloggen, fordi min søster har givet hende adressen). Min mor tog mit indlæg for at være en offentlig bebrejdelse af hende som mor og hun ‘håbede virkelig ikke, at min søster ville læse det, for så ville hun blive rigtigt ked af det’. Egentlig blev jeg ret ked af, at min mor ikke forstår mig og skaber konflikt og afstand, men det holdt jeg for mig selv… Hvad skal jeg gøre for ikke at komme i samme situation igen? Helt lukke min blog? Julie.
Dines: En teenageanekdote. Fordi du fortjener det.
Uge 44, 2009: 26. oktober - 30. oktober
Jeg er ved at blive skør! Jeg skrev bachelor med en pige, som jeg arbejdede godt med og kom ret tæt på - men helt ærligt kan jeg faktisk ikke lide hende. Uanset hvad jeg gør, kan hun gøre og har gjort det bedre, vildere eller bare mere. Hvis man er træt og har sovet dårligt, har hun ikke sovet i en uge. Hvis man har fået ros på arbejdet, har hun aldrig været på arbejde uden at få ros. Hun er nærig, hendes kæreste er pisseirriterende og forstærker hendes dårlige sider. Jeg har virkelig lyst til at un-friende hende, men… jeg er konfliktsky ad helvede til. Helst ville jeg bare lade som ingenting og bare undgå hende. Men hun synes jo altid, hun klarer alt til et 13-tal, så hun tror, at vi er totalt tætte og at jeg ser op til hende. Hvordan skipper jeg hende ud af mit liv, når vi har mange fælles venner på studiet?
Lene: Det kender jeg godt - bare værre.
Stine: Der er fælder i sødsuppen
Uge 43, 2009: 19. oktober - 23. oktober
Kære Det Gode Råd. Vores lejlighed deler væg med en anden opgangs lejlighed. Den anden boligs beboer råber meget højt, taler hårdt og skælder højlydt ud i en grad, som vi har svært ved at overhøre. For nogle måneder siden skreg hun mest ad sine børn. Det gør hun heldigvis ikke mere, nu er det mest over telefonen, tror vi, til en person, som hun bander og svovler til. I sidste uge kom der et højlydt skrig derindefra, og vi spekulerer på, hvad der egentlig foregår. Især er min kæreste og jeg bekymret for børnene. Da det gik ud over dem talte vi meget om at gå til politiet, men nu har lydene så en anden karakter. Hvad skal vi gøre? Hamre på væggen, når det begynder? Besøge hende? Tilkalde nogen? Eller skal vi lade stå til, fordi det ikke vores sag? Jeg vil lige understrege, at det ikke er så nemt lige at gå ind og banke på, fordi hun bor i en anden opgang med dørtelefon, hvorfor vi så skulle forklare vores ærinde gennem den… Med venlig hilsen Karen.
Dines: Du ville skrive danmarkshistorie. Desværre.
Stine: Du hænger på en måde allerede på den
Uge 42, 2009: 12. oktober - 16. oktober
Min søster fik en top laber cykel af sin ekskæreste i fødselsdagsgave. Motiverne bag den gave behøver man vist ikke et panel til at regne ud, nej, problemet i mine øjne er, at han har stjålet cyklen. Min (lille)søster kunne ikke være mere ligeglad, hun har vist aldrig haft så lækker en cykel før, men helt ærligt, så nager det mig sgu lidt, at hun drøner rundt på en stjålet cykel. Hvad synes Det Gode Råd om den slags?
Lene: Tabernar med tarvelige nosser
Linda: Advarsel: Udråbstegnstsunami forude
Dines: Det er ikke et dilemma. Det er ulovligt.
Stine: Hveps. Hveeeeeeps! (Pas på)
Thomas: Vær dog lidt menneskelig
Uge 41, 2009: 5. oktober - 9. oktober
For et år siden slog jeg op med en kæreste efter to et halvt år. Det var et hårdt brud, for jeg var meget forelsket i ham. Jeg har skåret ham helt ud af mit liv nu, for det duede ikke at lege venner. Men nu er min veninde blevet venner med ham. De går til fester og koncert sammen eller hænger ud alene. Jeg bliver ikke inviteret, for min veninde ved, hvordan jeg har det med ham. Jeg er helt overbevist om, at hun ikke kunne finde på at være sammen med ham, fordi han er min eks - men deres venskab irriterer mig. Er hun ikke først og fremmest min veninde, og kan jeg kræve, at de ikke skal ses?
Linda: Lene? Dines? Stine? Thomas? Anyone?
Dines: Hun er din ven. Ikke din veninde.
Stine: Anonyme opmærksomhed-fra-mænd-afhængige
Uge 40, 2009: 28. september - 2. oktober
Min 36-årige chef og jeg blev ansat i en kommunikationsenhed samme dag for fem måneder siden. Han vil vist meget gerne accepteres af de gamle hunde på jobbet, men i stedet for at være cool og vise, hvorfor han fik sit job, vælger han den fjantede, platte væremåde, og hans jokes er tit uden situationsfornemmelse. Tænk på chefen fra The Office, det er ikke langt fra ham. Vi ser ham aldrig i chefrollen, fordi han er ansigtet udadtil mod kunderne, derfor har vi ansatte ikke en chance for at se ham være professionel. Mine kolleger griner af ham, ikke med ham, og bagtaler ham. Respekt er der ingen af. Jeg har lyst til at hjælpe ham med at komme bedre fra start, men hvordan - og er det overhovedet min plads som nyansat?
Stine: Kys den så, den satans røv
Uge 39, 2009: 21. september - 25. september
Der er meget lydt i min opgang, og mine under- og overboer er meget glade for høj musik sent. Da vil jeg, en kvinde på 30, gerne sove. Oftest er jeg large og bruger ørepropper, og jeg har kun klaget over larmen fire-fem gange de sidste fem år. Men forleden hamrede overboens musik løs til klokken 02, så min elsker og jeg benyttede muligheden for også at ‘larme’ lidt, så det kunne drukne i musikken. Morgenen efter begyndte vi igen, men allerede efter et kvarter blev der banket i gulvet, underboernes loft. De, to piger i tyverne, mente åbenbart, at vi skulle dæmpe os. Jeg synes, det er urimeligt, at jeg skal dæmpe mig, når min ‘hobby’ ikke er noget jeg dyrker ugentligt eller ret længe ad gangen. Deres musik og sportskampe og anden larm er noget, jeg så bare skal bide i mig? Kan jeg tillade mig at konfrontere pigerne med deres intolerance, eller hvordan skal den grejes?
Lene: Martyrium klæder dig dårligt
Linda: Sex, noise & rock n’ roll
Dines: Unfair spild af god sex
Stine: På landet kan ingen høre dig skrige
Uge 38, 2009: 14. september - 18. september
Min kæreste har altid haft langt hår, og da vi var yngre (jeg er 34 og han er 36), synes jeg, at det var lækkert og rock&roll-agtigt, men nu er vi blevet ældre, og jeg synes, at det begynder at virke panikagtigt og desperat. Desuden er det i dag blevet noget tyndt pjask. Jeg ved godt, at man ikke skal lave sin kæreste om, men det ser efterhånden ret bøvet ud, og jeg kan se, at folk griner af ham, når vi er ude. Det synes jeg heller ikke er helt loyalt at lade som om jeg ikke ser. Hvad skal jeg gøre? Skytten
Lene: ‘Cause I’m PRRRRROOUD of my hair
Dines: Angående din egen hårgrænse
Uge 37, 2009: 7. september - 11. september
Hej Det Gode Råd.
Jeg er en kvinde i trediverne, gift og har to børn. Min mor blev skilt for to år siden, og hun slog sig dengang ned i nabobyen tre km fra os. Det er skønt; vi overrender ikke hinanden, men er i stand til at hjælpe hinanden, når det kniber. Nu er hun dog blevet træt af en masse praktisk i sin nuværende lejlighed og har forelsket sig i et hus i vores lille landsby (med cirka 100 indbyggere). Jeg synes ærlig talt, hun kommer for tæt på. Måske bliver det ikke sådan, at hun kommer rendende i utide, men hvem ved? Når hun spørger mig, hvad jeg synes om ideen, er jeg for stor en kryster til at melde klart ud. Og jeg må vel heller ikke bestemme, hvor hun skal slå sig ned. Eller må jeg? Med venlig hilsen, Den Vægelsindede
Stine: (indsæt temasang fra Hvide Løgne)
Thomas: Åh, nu kommer Klister …
Uge 36, 2009: 31. august - 4. september
Min 23-årige lillebrors kæreste er gravid. Jeg er meget glad på deres vegne, men… De har ingen uddannelser, droppede begge ud af gymnasiet og har arbejdet ufaglært siden. Få i hendes familie har afsluttet mere end folkeskolen, flere i hendes familie blev, som hun, forældre tidligt. Jeg er bekymret for, at min bror aldrig får en uddannelse, selv om han både har hovedet og engang havde lysten til det. Og så er jeg bekymret for deres ufødte søn og det liv, som de giver ham, fordi de ikke tager sig sammen. Må jeg stikke til dem og i så fald hvordan - eller skal jeg stikke piben ind? Martin.
Linda: Nogle trug må hestene selv finde hen til.
Stine: Bland dig og mig og alle andre
Uge 35, 2009: 24. august - 28. august
Kære Det Gode Råd.
Jeg har en affære med en fyr, der bor med sin kæreste. Vi er ikke forelskede - alligevel har vi set hinanden i smug i næsten to år. Mine veninder siger, jeg bør slutte det. Den ene halvdel, fordi de ikke tror på, at jeg ikke har ømme følelser for ham, den anden fordi utroskab for dem er moralsk anstødeligt. Men jeg har ikke lyst til at afslutte det. Det er hyggeligt og bekræftende - og jeg lader ham om samvittighedskvalerne, hvis de opstår. Hvad skal jeg gøre?
Kh I.
Lene: En stor kop shut-the-fuck-up, værs’go
Stine: Hvis karma findes, er du SÅ meget på røven, søster!
Uge 34, 2009: 17. august - 21. august
Hej Det Gode Råd
Min mand og jeg har kendt hinanden i 8 år. Oprindeligt ville han ikke have børn, men da jeg meget gerne ville, endte han med at sige ja, men lagde vægt på, at det primært ville være mit projekt. Nu har vi to børn på hhv. 3 og 5, og jeg står med det hele selv. Kan jeg tillade mig at stille krav om, at han hjælper mig, når han nu havde meldt ud?
Venlig hilsen den anonyme
Diskussion