Det Gode Råd

Jeg er Facebookvenner med min 12-årige kusine. Hun har over 300 jævnaldrende venner, og jeg tror, hun har glemt, at der gemmer sig enkelte voksne imellem. I hvert fald kan jeg se på hendes wall, at hun og veninden planlægger at tage til en hemmelig nytårsfest. Hendes forældre - som ikke er på Facebook - tror, at hun skal til nytårssleep-over hos veninden. Hun er også tagget i billeder, hvor hun drikker sig meget fuld, ryger og kysser drenge, så det er nok ikke sodavandsfest med ballondans, hun skal til. Ikke for at lyde snerpet, men er det ikke lidt tidligt? Er der alternativer til at sladre til hendes forældre? Hun ser mig lidt som en cool storesøster - og det vil jeg jo gerne bevare. Kh U-cool Nanna, 24.
Kære Nanna

Tomater kan ikke blive grønne igen, når de først er blevet røde, og teens kan ikke gå ind i deres anden barndom, når de først har sat fod i ungdommen. 12 virker ungt, ja, men hvis hun føler sig klar, så er det sådan, det er. I hvert fald vil hun altid søge tilbage mod den verden, også selvom hun bliver tvunget væk fra den.

Jeg synes ikke, du skal sladre. For hun har brug for at have den fortrolige i dig, som hendes forældre sandsynligvis ikke kan blive - for det er jo hendes opgave at rive sig løs fra dem nu, også selvom det kan virke tidligt. Desuden ender det bare med, at alting kommer til at foregå skjult for både dig og dem, og så er der ingen, der aner, hvad pigebarnet laver.

Men selve festerne er jo ikke farlige. Hun kommer alligevel til at flirte med alkohol, cigaretter, drenge og piger. Det, der er farligt ved at begynde så tidligt, er, at hun måske ikke ved nok om at lytte til sine egne grænser og at sige nej. Men det er her, man virkelig kan bruge en cool storesøster at læne sig op ad.
Bliv hendes fortrolige, tal med hende om alt, hvad der sker i hendes liv. Fortæl selv om den tid i dit liv. Det kan bringe jer tættere sammen, og måske kan det ruste hende lidt bedre til den tid, hvor den virkelige fare er, at man kommer til at sige ja til en hel masse skrækkelige ting, som man i bund og grund ikke har lyst til.

Smøgerne og øllerne er desværre nok umulige at komme udenom, så længe hun vokser op i lille dannevang - jeg håber virkelig, at kan være en del af hendes rygrad, så hun ikke roder sig ud i noget værre end det. Og husk så lige, at det vigtigste i den alder er at virke så voksen og sej og vild som mulig, så de facebookbilleder er sikkert iscenesat liiidt mere radikalt end den egentlige virkelighed.

Jeg er Facebookvenner med min 12-årige kusine. Hun har over 300 jævnaldrende venner, og jeg tror, hun har glemt, at der gemmer sig enkelte voksne imellem. I hvert fald kan jeg se på hendes wall, at hun og veninden planlægger at tage til en hemmelig nytårsfest. Hendes forældre - som ikke er på Facebook - tror, at hun skal til nytårssleep-over hos veninden. Hun er også tagget i billeder, hvor hun drikker sig meget fuld, ryger og kysser drenge, så det er nok ikke sodavandsfest med ballondans, hun skal til. Ikke for at lyde snerpet, men er det ikke lidt tidligt? Er der alternativer til at sladre til hendes forældre? Hun ser mig lidt som en cool storesøster - og det vil jeg jo gerne bevare. Kh U-cool Nanna, 24.

Kære Nanna.

Da jeg var på din kusines alder, var min forældre de strengeste i klassen. Jeg måtte ikke gå til fester eller drikke før jeg var 16, og som 12-årig var jeg på nippet til at snige mig til fester af typen, som kun forstaden kan byde på. Med alle de dårlige kammerater. Dem som røg hash og havde sex bag rygeskuret i 7. klasse. Dårligt selskab, ville min mor have sagt.
Men min bedste veninde havde et par yngre forældre, som forstod, at når de ikke kunne holde os fra alkoholen, kunne de måske påvirke vores forhold til det. Derfor lavede min venindes far en aftale med os: vi måtte drikke alt det, vi ville - så længe vi ikke forlod deres hus. Hos dem havde vi lov at drikke os fulde på teenagemåden med både skrål, skrig, bræk og tømmermænd. Hendes forældre kiggede ind til os nu og da og stod parate, hvis det tog overhånd.
Da vi blev gamle nok til de rigtige forstadsfester, havde vi overstået de første ubehagelige møder med for meget alkohol og kunne styre os. Jeg giver hendes forældre skylden for, at jeg ikke endte til udpumpning eller i andre vanskeligheder, fordi mine forældre ikke have øjne for, hvad jeg var klar til og hvornår.

Du har chancen for at være den ansvarlige voksne, der kan være med til, at din kusine kommer ordentligt ind i det med alkohol. Jeg synes, hendes alder er underordnet, for det er nu, hun er klar til det, og derfor noget, hun alligevel vil gøre.

Jeg synes, du skal ringe til din kusine og forklare, at du ved besked om den hemmelige fest. At du ikke bryder dig om, at hun som 12-årig skal til at være teenager, men at du vil tilbyde hende et kompromis. Går hun ikke med til det, bliver du nødt til at involvere hendes forældre.
Hun skal gå med til, at hun fortæller dig, hvor festen er - men at du ikke tager derhen (du bor formentlig heller ikke lige i nærheden). I stedet skal hun gå med til, at du ringer til hende løbende nytårsaften. Hun skal svare telefonen, og hun skal kunne føre en samtale. Kan hun ikke det, eller svarer hun ikke, så ved hun, at du har adressen til festen og hendes forældres telefonnummer. Og godt kan sætte de to i forbindelse med hinanden.

Engang i det nye år kan du jo invitere hende til en storesøstersnak om, hvad hun egentlig går og laver - om hun kan lide at feste og snave allerede nu, eller om hun bare gør det, fordi de andre gør det. Eller om hun skal have støtte til alt det med gruppepres.

Jeg ved ikke, om dette overhovedet kan lade sig gøre. Linda har ret i, at det kommer an på, hvor tæt du er på familien, og om du kommer i seriøs klemme, hvis forældre opdager dit lille nytårsstunt. Men jeg synes du skal arbejde på en løsning, der går ud på at være en ansvarlig, men forstående hånd, hun kan tage fat i, når hun skal igennem alt det, der kommer nu. Det vil du altid kunne forsvare over for hendes forældre, hvis det er med et omsorgsfuldt fortegn.

Godt nytår. Virkelig.

Dines.

Jeg er Facebookvenner med min 12-årige kusine. Hun har over 300 jævnaldrende venner, og jeg tror, hun har glemt, at der gemmer sig enkelte voksne imellem. I hvert fald kan jeg se på hendes wall, at hun og veninden planlægger at tage til en hemmelig nytårsfest. Hendes forældre - som ikke er på Facebook - tror, at hun skal til nytårssleep-over hos veninden. Hun er også tagget i billeder, hvor hun drikker sig meget fuld, ryger og kysser drenge, så det er nok ikke sodavandsfest med ballondans, hun skal til. Ikke for at lyde snerpet, men er det ikke lidt tidligt? Er der alternativer til at sladre til hendes forældre? Hun ser mig lidt som en cool storesøster - og det vil jeg jo gerne bevare. Kh U-cool Nanna, 24.

Kære Nanna.

For mig står og falder det med, hvor tæt du er på den gren af familien. Hvis du kommer i huset jævnligt, og risikerer at blive rodet ind i historien, når hendes mor fortæller om den uskyldige sleep-over, ungen skal til, synes jeg, at du er nødt til at fortælle det.

Det kan godt gøres uden skæbnesymfoniens toner som underlægningsmusik. En bemærkning a la: ”Arh, efter fb at dømme, er der måske lige lagt op til lidt mere end varm kakao og skumfiduser” burde åbne op for, at mor og datter lige forventningsafstemmer. Bliver din kusine sur på dig, kan du jo passende være den, der med et skuldertræk gør hende opmærksom på, at hemmeligheder ikke hører hjemme på fb.

Hvis I derimod ikke er specielt tætte, synes jeg ikke, at det er din opgave at sige det. Du skriver, at hun allerede er tagget på billeder, hvor hun ryger, drikker og kysser med drenge, og når du har ladet det gå upåtalt hen, kan jeg egentlig ikke se, hvorfor du pludselig skal intervenere, fordi det er fremtiden og ikke fortiden, der er i spil.

Heller ikke selvom hun kun er 12.

Kh.

Linda

Jeg er Facebookvenner med min 12-årige kusine. Hun har over 300 jævnaldrende venner, og jeg tror, hun har glemt, at der gemmer sig enkelte voksne imellem. I hvert fald kan jeg se på hendes wall, at hun og veninden planlægger at tage til en hemmelig nytårsfest. Hendes forældre - som ikke er på Facebook - tror, at hun skal til nytårssleep-over hos veninden. Hun er også tagget i billeder, hvor hun drikker sig meget fuld, ryger og kysser drenge, så det er nok ikke sodavandsfest med ballondans, hun skal til. Ikke for at lyde snerpet, men er det ikke lidt tidligt? Er der alternativer til at sladre til hendes forældre? Hun ser mig lidt som en cool storesøster - og det vil jeg jo gerne bevare. Kh U-cool Nanna, 24.

Kære Nanna,

Det er et svært dilemma, du har skrevet til os - og tak for det.

Der er selvfølgelig alternativer til at sladre til forældrene. Der er bare ikke nogen af dem, der er brugbare. Viden forpligter.

Dengang i stenalderen, hvor jeg var 12 år gammel, var der også småfester og alkohol.
Der var også en grøn look, der står tydeligt i min hukommelse, men dengang var der ikke druk i de mængder, jeg kan høre at ungdommen kaster sig ud i nutildags - ihvertfald ikke for mig.
Som du kan se på facebook, er der nu tale om hele flasker sprut og muligvis også stoffer. Det er meget langt væk fra de to øl, jeg fik lov til at tage med til fest.

Det kan godt være, at jeg lyder gammel og ufestlig når jeg løfter min forstenede pegefinger om et par linier, men hellere lyde tanteagtigt snerpet end støtte, at der kan ske din meget unge kusine noget:

Hvis du ikke synes, du selv vil  sørge for, at din fest-kusine ikke kommer galt afsted, så må du give det ansvar videre til de rigtige voksne: Hendes forældre. Det er vel også der, det hører til.
Og her er det så, at jeg begynder at se en variant:

Du har muligheden for at fortælle dem, at du har fået nys (bare lige for at bruge et totalt mormor-ord) om, at deres datter skal til fest nytårsaften og at du synes, de skal spørge ind til, hvem hun skal være sammen med, hvor de skal være, hvad de skal lave - og at de måske lige skal ringe venindens forældre op.
Din onkel og tante behøver ikke nødvendigvis nævne, at de har informationen fra dig, men du har brug for at give ansvaret videre til dem. (Når de nu ikke selv er på facebook).

12 år er alt for ungt. Reelt set har du ikke noget alternativ.

Kærlig hilsen og godt nytår. Jeg fortsætter med at male fanden på hulens væg.

Lene

Min veninde, som jeg er ret ‘tæt’ med har en hjemmeside, som hun selv synes er interessant, sød og sjov, men som ikke får hendes humor formidlet sådan helt rigtigt. Sagt på den direkte måde: Hjemmesiden er pinlig, kikset og får mig til at krumme tæer. Problemet er nu, at hun vil skrive linket til hjemmesiden i en ansøgning (til en stilling som kommunikationsansvarlig) og bruge den som reference. Skal jeg fortælle hende sandheden?

Du er ude i noget meget svært: At sige sandheden, selvom den gør ondt. Men det er vigtigt, at du får det gjort, inden din veninde træder næste skridt ud i den sump, hun allerede har placeret det ene ben i.

Du bliver nødt til at fortælle hende, at siden ikke fungerer. For det stakkels firmas skyld, men mest for hendes egen skyld. Det kan gøres på mange måder, og der er næsten altid et eller andet positivt at finde i selv det værste bras.

Indrømmet, jeg ville selv have problemer med det. Men jeg vender situationen om og tænker på mig selv i den pinliges situation. For eksempel skriver jeg noveller, og jeg vil til hver en tid foretrække sandheden af en kritiker frem for et falsk klap på ryggen.

Skulle hun blive sur over din kritik, er det ikke din skyld. Enhver, der præsenterer noget på det store internet, må forberede sig på lidt af hvert. Man kan ikke tilfredsstille alle, men hvis du gør hende klart, at du finder hendes side pinlig, kan du med sindsro lade hende vandre videre ud i sumpen, hvis hun virkelig ønsker det.

Måske bliver hun endda glad for din kritik. Hvis hun har det ligesom mig, tror hun nemlig ikke på ros men venter på den negative kritik, som naturligvis er den mest sande og ægte.

Held og lykke,
Thomas