Det Gode Råd

Jeg er en kvinde på 38 år, der bor med min kæreste. Da vi rejser en del i forbindelse med vores respektive jobs, har vi fravalgt både børn og husdyr. Det er vores hjem naturligvis indrettet efter. Mit problem er min søster. Når vi inviterer hende og manden til middag, tager de altid både børn og hund med. Børnene (de er fem og syv år) kan jeg gå med til, men jeg har det meget svært med hunden. Den hopper op i både sofa og seng og fælder som bare fanden. Hun har aldrig spurgt, om det var ok at tage den med, men ser den som et familiemedlem, der helt naturligt er omfattet af invitationen. Kan man tillade sig - efter 4 år - at sige, at den ikke længere er velkommen? Mvh Den Onde Søster.

Selvfølgelig kan du sige det efter fire år, men bestemt ikke uden konsekvenser. Tænk på, hvor dumt det må føles, at man i hele fire år har troet noget var peachy peachy, og så pludselig finder ud af, at nogen har siddet med sammenbidte tænder over ens handlinger i fire ÅR. Det kommer ikke til at gå fredeligt af sig, det lover jeg dig…

Jeg tænker, om det ikke var nemmere at gribe det hele lidt mere positivt an? Køb en kravlegård, eller hvad det nu hedder, når det er til hunde. Så kan Fido hygge sig der, mens familien hygger sig i møblerne. Du kan uden tvivl finde en eller anden hundedoktors ord for, at det er det bedste for jer alle sammen. Du kan også købe nogle tæpper og lægge over seng og sofa. I øvrigt er det vel ok at lukke af til soveværelset, når man har gæster? Jeg kan ikke helt se, hvad hverken voksne, børn eller hund skal i jeres seng?

(Som nødstilfælde kunne du måske fake en allergi? Det er godt nok en ussel løsning, men ind i mellem gælder alle kneb?)