Det Gode Råd

Jeg er ved at blive skør! Jeg skrev bachelor med en pige, som jeg arbejdede godt med og kom ret tæt på - men helt ærligt kan jeg faktisk ikke lide hende. Uanset hvad jeg gør, kan hun gøre og har gjort det bedre, vildere eller bare mere. Hvis man er træt og har sovet dårligt, har hun ikke sovet i en uge. Hvis man har fået ros på arbejdet, har hun aldrig været på arbejde uden at få ros. Hun er nærig, hendes kæreste er pisseirriterende og forstærker hendes dårlige sider. Jeg har virkelig lyst til at un-friende hende, men… jeg er konfliktsky ad helvede til. Helst ville jeg bare lade som ingenting og bare undgå hende. Men hun synes jo altid, hun klarer alt til et 13-tal, så hun tror, at vi er totalt tætte og at jeg ser op til hende. Hvordan skipper jeg hende ud af mit liv, når vi har mange fælles venner på studiet?

Jeg har hele tre desperate råd til dig, også kendt som Plan A, Plan B og Plan C.

Plan A: Prøv først at tælle til ti. Overvej om du virkelig er så irriteret på din veninde, at du ønsker at skippe hende. Måske har du blæst småting op, så sandkornet føles, som om det sidder bag kontaktlinsen, selvom det virkelig burde være under skoen.

I så fald prøv at gøre hende opmærksom på problemet, når I taler sammen. Sig ”hold nu kæft”, næste gang hun overgår dig og spørg hende direkte, hvorfor hun altid skal overgå dig. Hvis hun ikke fatter det, eller du er for konfliktsky, er der intet andet at gøre end at ty til …

Plan B: Hentydninger. Ødelæggelseskraften bag utallige forhold, hvor parterne ikke siger, hvad de tænker og mener. Kender du Monty Python sketchen, hvor en flok mænd taler om barndommen og overgår hinanden i elendigheder? Spil den op mod hende og overgå hende.

Hvis ikke hun indser problemet, når jeres konkurrerende absurditeter tager åbenlys overhånd, så forbered dig på …

Plan C: Denne plan har jeg brugt adskillige gange til at skille mig af med venskaber. Dog har jeg ikke haft noget mål med den, men det har du heldigvis.

En aften sammen med din veninde og hendes kæreste, drikker du dig fuld. Meget fuld. Dernæst lægger du an på hende foran hendes kæreste. Ikke på nogen subtil måde. Nej, på en ”jeg ved, du vil have sex med mig ude i vaskerummet”-måde. Grovbeføl hendes lår. Lad din langefinger køre op langs bagsiden af dem, indtil den lander på det gode sted. Tryk eventuelt til, men ikke blidt.

Med mindre du er ekstremt uheldig, så mister du jeres venskab. Godt nok taber du muligvis ansigt overfor jeres fælles venner, men mine erfaringer taler for, at hun finder din opførsel så pinlig og nedværdigende, at hun ikke ønsker at fortælle andre om den.

Hvis alt går galt, og hun besvarer dine tilnærmelser med glæde ved at ringe til dig næste dag og sige:
- Du lagde godt nok helt vildt an på mig i går, hva’?
… så falder du bare tilbage på Plan B:
- Nah … så skulle du have set, hvordan jeg bagte på Louise forrige weekend.

Jeg er ved at blive skør! Jeg skrev bachelor med en pige, som jeg arbejdede godt med og kom ret tæt på - men helt ærligt kan jeg faktisk ikke lide hende. Uanset hvad jeg gør, kan hun gøre og har gjort det bedre, vildere eller bare mere. Hvis man er træt og har sovet dårligt, har hun ikke sovet i en uge. Hvis man har fået ros på arbejdet, har hun aldrig været på arbejde uden at få ros. Hun er nærig, hendes kæreste er pisseirriterende og forstærker hendes dårlige sider. Jeg har virkelig lyst til at un-friende hende, men… jeg er konfliktsky ad helvede til. Helst ville jeg bare lade som ingenting og bare undgå hende. Men hun synes jo altid, hun klarer alt til et 13-tal, så hun tror, at vi er totalt tætte og at jeg ser op til hende. Hvordan skipper jeg hende ud af mit liv, når vi har mange fælles venner på studiet?

Åh, hvor ville det være godt at tage den flotte model. “Vi kan ikke være venner mere, det er slut!” Men åh, hvor er det mere realistisk at lave den danske model, hvor man bare bakker med undskyldende smil, indtil man er ude af den anden persons synsfeldt.

Jeg må indrømme, at jeg er dobbelt kujon, ligesom dig (bare værre), så let’s face it, det bliver nok den daske model. Tilgengæld kan jeg måske som en lidt mere erfaren kujon give dig lidt tips til den.

Ser du, det sker nemlig ofte, at man ender med noget overflinkhed, når det går op for en, hvor tåååbeligt tydeligt det er, at man laver et eller andet, der giver én dårlig samvittighed. Derfor ender man tit med at overkompensere helt ud i det latterlige, når den slags slår én.

“Er der noget galt med din telefon? Jeg har prøvet at ringe TUSIND gange for at drikke kaffe med dig,” siger mr/ms X, som man gerne vil væk fra.

“Naaaaarj narj,” siger man. Og der kommer øjeblikket så, hvor det slår én, at det virker dumt.

“Eller, det kan da godt være, der er et eller andet galt, æhm, men jeg havde alligevel tænkt mig at ringe til DIG, æ hæ hæ,” siger man og ligner en stor undskyldning.

Fem minutter senere sidder man og drikker kaffe, mens den anden person er i gang med en længere udredning om, hvorfor han/hun er bedre til telefoner, kaffe og kontaktholdning end dig.

Så husk lige at stå fast.

Jeg er ved at blive skør! Jeg skrev bachelor med en pige, som jeg arbejdede godt med og kom ret tæt på - men helt ærligt kan jeg faktisk ikke lide hende. Uanset hvad jeg gør, kan hun gøre og har gjort det bedre, vildere eller bare mere. Hvis man er træt og har sovet dårligt, har hun ikke sovet i en uge. Hvis man har fået ros på arbejdet, har hun aldrig været på arbejde uden at få ros. Hun er nærig, hendes kæreste er pisseirriterende og forstærker hendes dårlige sider. Jeg har virkelig lyst til at un-friende hende, men… jeg er konfliktsky ad helvede til. Helst ville jeg bare lade som ingenting og bare undgå hende. Men hun synes jo altid, hun klarer alt til et 13-tal, så hun tror, at vi er totalt tætte og at jeg ser op til hende. Hvordan skipper jeg hende ud af mit liv, når vi har mange fælles venner på studiet?

Ha - jeg kan være hende, som har en historie, der er meeeeget værre end din, som Lene. Og som artigt rækker hånden op, når Linda spørger, hvem der helt ærligt har taget den ubehagelige, fremadrettede opsang til en veninde. For det har jeg.

Jeg gav hende først en advarsel. En dag, jeg ikke var indestængt over noget ved hende, så jeg ville koge over, gav jeg hende en opfordring til, om ikke hun kunne ændre nogle ting i sin adfærd - i hendes tilfælde handlede det om, at hun ikke ville tilpasse vores gamle gymnasiebekendtskab vores nye liv og lagde beslag på mine hænder og fødder og ville gøre alt sammen. Det var bare for meget.
Hun reagerede ikke som sådan på, at jeg sagde fra. Men tog det mere som et udtryk for, at vi nu var rykket endnu nærmere hinanden - og det blev bare værre.

Til sidst tog jeg mod til mig og ringede hende op. Lagde ud med gerne at ville tale om den samtale, det nu var gået noget tid siden. Så begyndte hun at plapre løs om noget uvæsentligt og så kunne jeg mærke, at jeg allermest havde lyst til - og haft det længe - at sige helt farvel. Så jeg sagde det ligeud: “Jeg synes ikke vi skal være veninder mere.”

Hun kylede røret på, og selvfølgelig fortalte hun vores omgangskreds, hvad der var sket - præcis som din veninde nok vil gøre til jeres fælles venner. Jeg besvarede alle reaktioner med et køligt “Vi var vokset fra hinanden,” og snart var det ude af verden, fordi dramaet døde som en øl i et mælkeglas, da det ramte mig.

Jeg synes, du skal tage tyren ved hornene. Du aner ikke, hvor godt du får det af at være ærlig og give et gult kort.

Jeg er ved at blive skør! Jeg skrev bachelor med en pige, som jeg arbejdede godt med og kom ret tæt på - men helt ærligt kan jeg faktisk ikke lide hende. Uanset hvad jeg gør, kan hun gøre og har gjort det bedre, vildere eller bare mere. Hvis man er træt og har sovet dårligt, har hun ikke sovet i en uge. Hvis man har fået ros på arbejdet, har hun aldrig været på arbejde uden at få ros. Hun er nærig, hendes kæreste er pisseirriterende og forstærker hendes dårlige sider. Jeg har virkelig lyst til at un-friende hende, men… jeg er konfliktsky ad helvede til. Helst ville jeg bare lade som ingenting og bare undgå hende. Men hun synes jo altid, hun klarer alt til et 13-tal, så hun tror, at vi er totalt tætte og at jeg ser op til hende. Hvordan skipper jeg hende ud af mit liv, når vi har mange fælles venner på studiet?

Hej med dig.

I den bedste af alle verdener tager du en assertiv samtale med hende, hvor du roligt og velovervejet fortæller, at hun er nødt til at give dig plads og respektere dig, hvis I skal kunne blive ved med at ses.

Hurtig håndsoprækning: Hvor mange af læserne har gjort det? I virkeligheden?

For de fleste af os kan ikke finde ud af at være ærlige, når vi slår op, hvilket er grunden til, at “det er ikke dig, det er mig” er blevet en klassiker, og når man når dertil, hvor du er, er man er længe forbi det punkt, hvor et forhold eller et venskab kan reddes.

Jeg kan ikke ud af dit brev læse, hvor længe I har hængt ud privat, men når du kender hendes kæreste, og I har fælles venner, lyder det til, at I er mere end bare studiekammerater. Men lige meget hvad hun gør nu, har du sparet arrigskab op over så lang en periode, at bare en enkelt hændelse vil gøre dig gal med tilbagevirkende kraft over hendes akkumulerede sum af formasteligheder.

Det er i hvert fald mit bud.

Men hvad gør du så? Du bruger den danske model. Den er ikke perfekt, men den er populær. Just say no. Lad være med at lave nye aftaler med hende. Undgå hende i videst muligt omfang på studiet. Hvis I bliver inviteret til de samme fester, så tænk på hende som en belastende ekskæreste; Læg en kølig distance men tag the high road, så du ikke trækker jeres fælles venner med ind i konflikten.

Det kan godt ske, at det tager lidt længere tid, end hvis du tog fat i skuldrene på hende og råbte: “Gå nu VÆK!!” ind i ansigtet på hende, men til gengæld slipper du for konflikten, hun får lov at bevare sit selvbillede som Miss Congeniality, og jeres fælles venner slipper for at blive suget ind i en konflikt, de ikke har bestilt. Alle er glade.

For som Mikkel F. skriver, er man ind i mellem tvunget til at arbejde sammen med mennesker, man ikke bryder sig om.

Men man behøver ikke være venner med dem.

Held og lykke.

Linda

Jeg er ved at blive skør! Jeg skrev bachelor med en pige, som jeg arbejdede godt med og kom ret tæt på - men helt ærligt kan jeg faktisk ikke lide hende. Uanset hvad jeg gør, kan hun gøre og har gjort det bedre, vildere eller bare mere. Hvis man er træt og har sovet dårligt, har hun ikke sovet i en uge. Hvis man har fået ros på arbejdet, har hun aldrig været på arbejde uden at få ros. Hun er nærig, hendes kæreste er pisseirriterende og forstærker hendes dårlige sider. Jeg har virkelig lyst til at un-friende hende, men… jeg er konfliktsky ad helvede til. Helst ville jeg bare lade som ingenting og bare undgå hende. Men hun synes jo altid, hun klarer alt til et 13-tal, så hun tror, at vi er totalt tætte og at jeg ser op til hende. Hvordan skipper jeg hende ud af mit liv, når vi har mange fælles venner på studiet?

Du kan ikke slippe helt af med hende, så længe i er læser sammen, men studietiden varer ikke evigt, selvom det virker sådan når man står midt i den. Indtil da må du sørge for, at hun ikke forpester dit liv og dine oplevelser ved at bruge noget så simpelt som et hundetræningstrick: I det sekund hun begynder at stå og hoppe op og ned som zulu-negeren for at komme til at toppe din historie og overtage din begejstring eller søvnløshed, så løfter du en finger og siger Nej! Det skal være lige i det sekund, hun tager luft ind for at være røvirriterende, for ellers virker det ikke.

Når du så har sagt nej! så skal du følge op med det, der er mindst lige så vigtigt: At gøre hende opmærksom på, at din oplevelse er vigtig for dig, så den vil du gerne fortælle færdig om. Og så vil du rigtigt gerne høre hendes historie, som garanteret er vildere og vådere, bagefter.  (Ordvalget er ligemeget. Det vigtigste er, at hun skal have at vide, at hun ikke må hi-jacke dine oplevelser).

Det er vigtigt at reagere i selve øjeblikket, for jeg tror ikke, at hun er bevidst om, at hun gør det. I min bog skal man ikke tilskrive den slags ond vilje, når man kan tilskrive det inkompetence.
Derfor må hun trænes - og fordi hun er så intelligent at hun er igang med en bachelor, skal hun også have at vide i menneskesprog, at hun ikke behøver være en pain in the neck for at blive accepteret. Det sidste skal du sige til hende på et tidspunkt, hvor det kun er jer to, der er til stede. Når du nu er så konfliktsky som du er, så kræver den situation seriøs træning foran spejlet og et godt manuskript.

I virkeligheden er det svært for mig at råde dig til hvad du skal gøre, for jeg kan både se situationen fra din side og fra hendes. Selvfølgelig hepper jeg på dig, fordi du skrev til os, men tænk, hvis der er nogle af dem jeg tror er mine veninder, der går rundt og synes at jeg er for meget på den ene eller den anden måde.
Forfærdeligt.
Du må vise dig som den gode veninde, når hun nu ikke kan være det.  Forhåbentlig viser hun sig fra den bløde side og bliver ked af det - og hvis hun ikke gør, så har du ihvertfald fået afsluttet den historie med selvrespekten i behold.

Det bliver akavet bagefter, men hellere det end at hun bliver ved med at stjæle dine oplevelser.

Lene