Det Gode Råd

Min 23-årige lillebrors kæreste er gravid. Jeg er meget glad på deres vegne, men… De har ingen uddannelser, droppede begge ud af gymnasiet og har arbejdet ufaglært siden. Få i hendes familie har afsluttet mere end folkeskolen, flere i hendes familie blev, som hun, forældre tidligt. Jeg er bekymret for, at min bror aldrig får en uddannelse, selv om han både har hovedet og engang havde lysten til det. Og så er jeg bekymret for deres ufødte søn og det liv, som de giver ham, fordi de ikke tager sig sammen. Må jeg stikke til dem og i så fald hvordan - eller skal jeg stikke piben ind? Martin.

Kære Martin,

Jeg synes, du og din bror skal finde et sted i kan dele et par øl og kigge ud over prærien, snakke lidt om livet og om et videnssamfund, der stadig har brug for skraldemænd, men som ikke rigtigt vil stå ved det. Tale lidt om, hvad hans barn skal sige i skolen, når de har ‘min-far-er-overlæge’-dag og efter øl nummer 2 skal du spørge ind til, om han har tænkt sig om, truffet et informeret valg eller om han har lagt hjernen bag den store sten i haven og er begyndt at hyle med de ulve, han løber med.

Mand til mand. Bror til bror. Livsklog storebror til kommende fader, der tror at kærligheden er lige så holdbar som sprittusch. Eller… det der. Du ved hvad jeg mener.

Hvis du er coaching-trænet eller ikke er vant til at tale med din bror, spørger du selvfølgelig bare til, hvordan han kom frem til at droppe uddannelsen.

Du kan tage emnet op med din bror, men ikke med hende.
For det første er hun gravid, og gravide kvinder skal man lige sørge for at holde sikkerhedsafstand til, for det andet er det hendes families værdier og deres ide om, hvordan det lykkelige liv er skruet sammen, uanset om du bliver bekymret eller ikke kan lide det. Din lillebror er mand for det forhold, når du lige tegner et fremtidsperspektiv for ham.

Kære Det Gode Råd.

Jeg har en affære med en fyr, der bor med sin kæreste. Vi er ikke forelskede - alligevel har vi set hinanden i smug i næsten to år. Mine veninder siger, jeg bør slutte det. Den ene halvdel, fordi de ikke tror på, at jeg ikke har ømme følelser for ham, den anden fordi utroskab for dem er moralsk anstødeligt. Men jeg har ikke lyst til at afslutte det. Det er hyggeligt og bekræftende - og jeg lader ham om samvittighedskvalerne, hvis de opstår. Hvad skal jeg gøre?
Kh I.

Kære I.

Jeg er nødt til at erklære mig enig med Thomas, selvom det måske ikke lige er den sprødeste slutning på dilemma-ugen. Oven i købet trækker jeg i den gamle skole og vælger at skrive ”du skulle skamme dig.”

Når du og andre så har grinet færdig af bedstemors harske kommentar her, ville jeg ønske, at jeg kunne spørge dig, hvordan du har det med, at du helt bevidst gør en anden person meget meget ondt?

Det lyder måske puritansk og helligt, men jeg tror (som oftest) på solide gamle dyder som at opføre sig pænt og at gøre det rigtige. Og uanset hvor spændstig han er mellem dine lår, bør du kunne se, at du gør ikke det rigtige her. Helt bevidst er du en del af at ødelægge en kvindes liv, tro på sig selv, tro på at hun er elsket, værd at elske og at verden vil hende noget godt.

Ville du kunne se hende i øjnene og sige ”det er jo HAM, der er skurken, det kan du nok se” og ikke engang få et lille bitte sug i maven af dårlig samvittighed?

Forestil dig det hele med omvendt fortegn. Manden du troede, du havde alt med, har kneppet en anden jævnligt i to år. De har ligget på sved- og sædstænkede lagner i det intime mørke og snakket om dig, grinet af dig og retfærdiggjort deres lemfældige omgang med dine følelser.

Hvis det er helt ok med dig, at andre behandler dig sådan, så by all means ned med trusserne og ud med benene. Fortsæt den flotte stil. Men jeg tror ikke på, at du har det sådan. Så havde du nemlig ikke et sekund haft brug for at fortælle det til nogen.

Jeg hepper på, at du stadig kan nå at vise dig at være et godt menneske!

Stine

Kære Det Gode Råd.
Jeg har en affære med en fyr, der bor med sin kæreste. Vi er ikke forelskede - alligevel har vi set hinanden i smug i næsten to år. Mine veninder siger, jeg bør slutte det. Den ene halvdel, fordi de ikke tror på, at jeg ikke har ømme følelser for ham, den anden fordi utroskab for dem er moralsk anstødeligt. Men jeg har ikke lyst til at afslutte det. Det er hyggeligt og bekræftende - og jeg lader ham om samvittighedskvalerne, hvis de opstår. Hvad skal jeg gøre? Kh I.

Til I.

Mit råd i to ord: Stop det. Ok, så tre ord: NU.

Hvis vi et øjeblik skubber dig og manden til side, så står hans kæreste tilbage. Tænk på, hvad du indirekte er med til at gøre mod hende. Jeres handlinger er simpelthen nedrige. Hvis man er i et forhold, afslutter man det, inden man påbegynder noget nyt. I en krisesituation kan man bøje reglerne, men man bøjer dem ikke i to år.

Det betyder også, at manden har ansvaret. Det er ham, der er i et forhold, og ham, der burde sige fra. Når man befinder sig i et parforhold, kan man ikke altid lade sig dirigere rundt af sine følelser eller drifter. Hvis man ønsker det, er et monogamt parforhold udelukket. Det er sikkert også derfor, du ikke befinder dig i et.

Jeg råder dig ikke til at stoppe for kærestens skyld. Selvom du stopper affæren, finder han helt sikkert en anden nem pige at more sig med. Du kan dog stoppe for din helt egen skyld, fortryde og komme videre, inden det bliver for grimt. Tænk på dig selv. Er din historie køn? Er du en person, der er værd at samle på? Jeg er i tvivl om det sidste.

Jeg vil i øvrigt erklære mig lodret uenig med Linda. Du har ingen forpligtelse til at være diskret. Du kan roligt rådføre dig med dine veninder. Skulle noget om jeres affære slippe ud og afsløre ham, har han kun sig selv at takke.

Kære Det Gode Råd.
Jeg har en affære med en fyr, der bor med sin kæreste. Vi er ikke forelskede - alligevel har vi set hinanden i smug i næsten to år. Mine veninder siger, jeg bør slutte det. Den ene halvdel, fordi de ikke tror på, at jeg ikke har ømme følelser for ham, den anden fordi utroskab for dem er moralsk anstødeligt. Men jeg har ikke lyst til at afslutte det. Det er hyggeligt og bekræftende - og jeg lader ham om samvittighedskvalerne, hvis de opstår. Hvad skal jeg gøre? Kh I.

Kære I.

Jeg har alvorligt svært ved at se, hvori bekræftelsen for dit vedkommende bor.
Når han vasker pikken i håndvasken, inden han smutter hjem til sin hende?
Når han i heden hvisker ømme ord af smiger til dig – og tager hjem og fedter hende ind i samme smøre?
Når han fejrer årsdag med hende, møder hendes familie, planlægger fremtid med hende, indretter et hjem med hende – mens du får en bar røv at trutte ensomt i?

Er det bekræftelse? Er det et spændende eventyr, fordi det er hemmeligt og forbudt? Uanset, hvad det er, er der den hage, at eventyret er ikke dit – det er hans, og du er statist i det. Jeg tror kun det kan føles som bekræftelse, hvis ikke du har andre til sideløbende at spille samme rolle i dit liv, som han gør lige nu.

Selvfølgelig er det da hyggeligt! Sex og jeres stjålne timer sammen er da sikkert ikke noget, som du ikke har lyst til at undvære. Men tænk, hvis du kunne have alt det og en at vågne i ske med, og som stadig synes du er toppen, når du ligger med 40 i feber og græder moar, eller er træt og ubarberet efter en hæsblæsende uge på jobbet og bare vil stene fjerner, mens han skal tie stille. Det går du glip af lige nu, fordi du får dækket et fysisk behov og dermed pseudodækket et behov for intimitet.

Lad ikke den affære stå i vejen for the real thing. Drop ham, lad dig selv mærke igen, hvordan man savner, og gå så på jagt efter en fyr, der kan forene sex, kærlighed og søde fremtidsdrømme.

Kærligst,
Dines

“Kære Det Gode Råd. Jeg har en affære med en fyr, der bor med sin kæreste. Vi er ikke forelskede - alligevel har vi set hinanden i smug i næsten to år. Mine veninder siger, jeg bør slutte det. Den ene halvdel, fordi de ikke tror på, at jeg ikke har ømme følelser for ham, den anden fordi utroskab for dem er moralsk anstødeligt. Men jeg har ikke lyst til at afslutte det. Det er hyggeligt og bekræftende - og jeg lader ham om samvittighedskvalerne, hvis de opstår. Hvad skal jeg gøre? Kh I.”

Kære I.

Kender du det med at være virkelig mæt, når man står i Føtex for at købe ind til aftensmad? Man er fuldstændig fantasiforladt, har ikke lyst til noget som helst, og ender med at tage hjem med en liter mælk og en pakke cornflakes. Om aftenen, når sulten så gør sit overraskende indtog, ender man med at raide sine skabe for tomme kulhydrater og junk.

Forstår du, hvad jeg mener?

Ud over lidt bekymring for, om den regelmæssige sex sløver dine sanser, har jeg kun et problem med dit projekt, og det er, at du har fortalt dine veninder om det. Hvis du har valgt at være den ene skabslåge i et utroskab, synes jeg også, at du har skrevet under på at være diskret. Vel er det ham, der har noget i klemme, vel er det ham, der vælger at gamble med det, og du har ikke tavshedspligt - men jeg regner med, at du trods alt nærer en eller anden form for følelser for ham, uanset om det er begær, venskab eller noget tredje, og da det lyder til, at du får det, du gerne vil have, synes jeg ikke, at du kan forsvare at gamble med hans liv og lykke.

Rådet herfra? Diskretion, vedvarende opmærksomhed på dine behov - og ellers bare knock yourself up out.

Kh.

Linda