URBANblog

Det Gode Råd: Færdigt arbejde

4 01 2010

Det gode Råd læner sig tilbage og ser på sit bidrag til sjælefreden og sindsroen.
Vores arbejde er slut med 2009, må vi erkende, selvom vi meget gerne ville skrive videre og rådgive dilemmaramte læsere.
Der er rent bord nu, vores læsere har ikke flere dilemmaer i deres liv.

Det er på tide, vi stoler på, at I kan leve videre uden os… Altså…Det kan I jo ikke, men I har ikke længere brug for en ny vinkel på problemerne hver dag i ugen. Nu kan i nøjes med reserverådet, Mads og Monopolet.

Vi ved, at I vil have svært ved at vente til vi samles igen efter en kort pause og en hurtig omklædning:
Det gode Råd takker af, men Linda, Dines, Stine, Thomas og Lene er ikke færdige med at lege med hinanden, for det har været sjovt.
Vi skal lige hugge om, hvilken leg vi nu skal lege.

Nærmere følger her på Det gode Råds store mødebord.
(Tilmeld jer RSS-feed og vær med fra begyndelsen af noget nyt. Det bliver også fedt).



Thomas: Stikker er et plusord

1 01 2010

thomasJeg er Facebookvenner med min 12-årige kusine. Hun har over 300 jævnaldrende venner, og jeg tror, hun har glemt, at der gemmer sig enkelte voksne imellem. I hvert fald kan jeg se på hendes wall, at hun og veninden planlægger at tage til en hemmelig nytårsfest. Hendes forældre - som ikke er på Facebook - tror, at hun skal til nytårssleep-over hos veninden. Hun er også tagget i billeder, hvor hun drikker sig meget fuld, ryger og kysser drenge, så det er nok ikke sodavandsfest med ballondans, hun skal til. Ikke for at lyde snerpet, men er det ikke lidt tidligt? Er der alternativer til at sladre til hendes forældre? Hun ser mig lidt som en cool storesøster - og det vil jeg jo gerne bevare. Kh U-cool Nanna, 24.

Du skal sige det til hendes forældre, kort og godt. En del af det at være voksen er, at man tager ansvar, og det er bestemt ikke altid sjovt, men vi gør det blandt andet for at andre - børnene - kan leve beskyttet og nyde den korte tid, de trods alt har i den tilstand.

Det er en ægte gang pis at spille på, om pigen føler sig klar, for selvfølgelig gør hun det. Hør her, hun er ikke en veninde, hun er et barn. Ifølge vor lovgivning må hun hverken dyrke sex, drikke eller tage sig et arbejde.

Jeg gik i folkeskoleklasse med et par piger som hende. Da de blev 18, havde de afprøvet alt seksuelt, og da de blev 22 var de klar til at gifte sig og få børn. Nu sidder de så, alene, fordi deres mand heller ikke gad dem længere, uuddannede og fede af antidepressiv medicin, mens de kaster sig ind og ud af det ene løse forhold efter det andet. De har ikke styr på en skid i deres liv.

Jeg synes dog alligevel, du skal give hende en lille advarsel, inden du fortæller forældrene om festen. Hun er trods alt et barn, som kan få denne sidste chance, inden voksenfælden klapper:

Hvis hun insisterer på at tage til festen, så vil du fortælle forældre om det, og du vil desuden tale med dem om, at hun er klar til at gå linen fuldt ud i voksenlivet. Det vil sige større krav derhjemme: Ingen hentning og bringning i dårligt vejr, ingen mad serveret kvit og frit hver aften, ingen forældre der ringer beskeder for hende, ingen lommepenge, når hun bliver gammel nok til at tage et arbejde.

Festen er af det søde voksenliv, og man bliver nødt til at tage det sure med det søde. Balance. Det er sådan set det, det hele handler om. Hvis du ikke vil gøre det for hende, så gør det for at hjælpe de af hendes venner, som stadig ønsker at være børn, og som kan få tippet balancen til den for dem forkerte side ved at bevidne din nieces udskejelser.

Godt nytår,

Thomas



Stine: Støt hende i den farlige flirt med virkeligheden

31 12 2009

stine

Jeg er Facebookvenner med min 12-årige kusine. Hun har over 300 jævnaldrende venner, og jeg tror, hun har glemt, at der gemmer sig enkelte voksne imellem. I hvert fald kan jeg se på hendes wall, at hun og veninden planlægger at tage til en hemmelig nytårsfest. Hendes forældre - som ikke er på Facebook - tror, at hun skal til nytårssleep-over hos veninden. Hun er også tagget i billeder, hvor hun drikker sig meget fuld, ryger og kysser drenge, så det er nok ikke sodavandsfest med ballondans, hun skal til. Ikke for at lyde snerpet, men er det ikke lidt tidligt? Er der alternativer til at sladre til hendes forældre? Hun ser mig lidt som en cool storesøster - og det vil jeg jo gerne bevare. Kh U-cool Nanna, 24.
Kære Nanna

Tomater kan ikke blive grønne igen, når de først er blevet røde, og teens kan ikke gå ind i deres anden barndom, når de først har sat fod i ungdommen. 12 virker ungt, ja, men hvis hun føler sig klar, så er det sådan, det er. I hvert fald vil hun altid søge tilbage mod den verden, også selvom hun bliver tvunget væk fra den.

Jeg synes ikke, du skal sladre. For hun har brug for at have den fortrolige i dig, som hendes forældre sandsynligvis ikke kan blive - for det er jo hendes opgave at rive sig løs fra dem nu, også selvom det kan virke tidligt. Desuden ender det bare med, at alting kommer til at foregå skjult for både dig og dem, og så er der ingen, der aner, hvad pigebarnet laver.

Men selve festerne er jo ikke farlige. Hun kommer alligevel til at flirte med alkohol, cigaretter, drenge og piger. Det, der er farligt ved at begynde så tidligt, er, at hun måske ikke ved nok om at lytte til sine egne grænser og at sige nej. Men det er her, man virkelig kan bruge en cool storesøster at læne sig op ad.
Bliv hendes fortrolige, tal med hende om alt, hvad der sker i hendes liv. Fortæl selv om den tid i dit liv. Det kan bringe jer tættere sammen, og måske kan det ruste hende lidt bedre til den tid, hvor den virkelige fare er, at man kommer til at sige ja til en hel masse skrækkelige ting, som man i bund og grund ikke har lyst til.

Smøgerne og øllerne er desværre nok umulige at komme udenom, så længe hun vokser op i lille dannevang - jeg håber virkelig, at kan være en del af hendes rygrad, så hun ikke roder sig ud i noget værre end det. Og husk så lige, at det vigtigste i den alder er at virke så voksen og sej og vild som mulig, så de facebookbilleder er sikkert iscenesat liiidt mere radikalt end den egentlige virkelighed.



Dines: Hårdt mod hårdt duer ikke

30 12 2009

dines2Jeg er Facebookvenner med min 12-årige kusine. Hun har over 300 jævnaldrende venner, og jeg tror, hun har glemt, at der gemmer sig enkelte voksne imellem. I hvert fald kan jeg se på hendes wall, at hun og veninden planlægger at tage til en hemmelig nytårsfest. Hendes forældre - som ikke er på Facebook - tror, at hun skal til nytårssleep-over hos veninden. Hun er også tagget i billeder, hvor hun drikker sig meget fuld, ryger og kysser drenge, så det er nok ikke sodavandsfest med ballondans, hun skal til. Ikke for at lyde snerpet, men er det ikke lidt tidligt? Er der alternativer til at sladre til hendes forældre? Hun ser mig lidt som en cool storesøster - og det vil jeg jo gerne bevare. Kh U-cool Nanna, 24.

Kære Nanna.

Da jeg var på din kusines alder, var min forældre de strengeste i klassen. Jeg måtte ikke gå til fester eller drikke før jeg var 16, og som 12-årig var jeg på nippet til at snige mig til fester af typen, som kun forstaden kan byde på. Med alle de dårlige kammerater. Dem som røg hash og havde sex bag rygeskuret i 7. klasse. Dårligt selskab, ville min mor have sagt.
Men min bedste veninde havde et par yngre forældre, som forstod, at når de ikke kunne holde os fra alkoholen, kunne de måske påvirke vores forhold til det. Derfor lavede min venindes far en aftale med os: vi måtte drikke alt det, vi ville - så længe vi ikke forlod deres hus. Hos dem havde vi lov at drikke os fulde på teenagemåden med både skrål, skrig, bræk og tømmermænd. Hendes forældre kiggede ind til os nu og da og stod parate, hvis det tog overhånd.
Da vi blev gamle nok til de rigtige forstadsfester, havde vi overstået de første ubehagelige møder med for meget alkohol og kunne styre os. Jeg giver hendes forældre skylden for, at jeg ikke endte til udpumpning eller i andre vanskeligheder, fordi mine forældre ikke have øjne for, hvad jeg var klar til og hvornår.

Du har chancen for at være den ansvarlige voksne, der kan være med til, at din kusine kommer ordentligt ind i det med alkohol. Jeg synes, hendes alder er underordnet, for det er nu, hun er klar til det, og derfor noget, hun alligevel vil gøre.

Jeg synes, du skal ringe til din kusine og forklare, at du ved besked om den hemmelige fest. At du ikke bryder dig om, at hun som 12-årig skal til at være teenager, men at du vil tilbyde hende et kompromis. Går hun ikke med til det, bliver du nødt til at involvere hendes forældre.
Hun skal gå med til, at hun fortæller dig, hvor festen er - men at du ikke tager derhen (du bor formentlig heller ikke lige i nærheden). I stedet skal hun gå med til, at du ringer til hende løbende nytårsaften. Hun skal svare telefonen, og hun skal kunne føre en samtale. Kan hun ikke det, eller svarer hun ikke, så ved hun, at du har adressen til festen og hendes forældres telefonnummer. Og godt kan sætte de to i forbindelse med hinanden.

Engang i det nye år kan du jo invitere hende til en storesøstersnak om, hvad hun egentlig går og laver - om hun kan lide at feste og snave allerede nu, eller om hun bare gør det, fordi de andre gør det. Eller om hun skal have støtte til alt det med gruppepres.

Jeg ved ikke, om dette overhovedet kan lade sig gøre. Linda har ret i, at det kommer an på, hvor tæt du er på familien, og om du kommer i seriøs klemme, hvis forældre opdager dit lille nytårsstunt. Men jeg synes du skal arbejde på en løsning, der går ud på at være en ansvarlig, men forstående hånd, hun kan tage fat i, når hun skal igennem alt det, der kommer nu. Det vil du altid kunne forsvare over for hendes forældre, hvis det er med et omsorgsfuldt fortegn.

Godt nytår. Virkelig.

Dines.



Linda: Så kan hun lære det

29 12 2009

lindaJeg er Facebookvenner med min 12-årige kusine. Hun har over 300 jævnaldrende venner, og jeg tror, hun har glemt, at der gemmer sig enkelte voksne imellem. I hvert fald kan jeg se på hendes wall, at hun og veninden planlægger at tage til en hemmelig nytårsfest. Hendes forældre - som ikke er på Facebook - tror, at hun skal til nytårssleep-over hos veninden. Hun er også tagget i billeder, hvor hun drikker sig meget fuld, ryger og kysser drenge, så det er nok ikke sodavandsfest med ballondans, hun skal til. Ikke for at lyde snerpet, men er det ikke lidt tidligt? Er der alternativer til at sladre til hendes forældre? Hun ser mig lidt som en cool storesøster - og det vil jeg jo gerne bevare. Kh U-cool Nanna, 24.

Kære Nanna.

For mig står og falder det med, hvor tæt du er på den gren af familien. Hvis du kommer i huset jævnligt, og risikerer at blive rodet ind i historien, når hendes mor fortæller om den uskyldige sleep-over, ungen skal til, synes jeg, at du er nødt til at fortælle det.

Det kan godt gøres uden skæbnesymfoniens toner som underlægningsmusik. En bemærkning a la: ”Arh, efter fb at dømme, er der måske lige lagt op til lidt mere end varm kakao og skumfiduser” burde åbne op for, at mor og datter lige forventningsafstemmer. Bliver din kusine sur på dig, kan du jo passende være den, der med et skuldertræk gør hende opmærksom på, at hemmeligheder ikke hører hjemme på fb.

Hvis I derimod ikke er specielt tætte, synes jeg ikke, at det er din opgave at sige det. Du skriver, at hun allerede er tagget på billeder, hvor hun ryger, drikker og kysser med drenge, og når du har ladet det gå upåtalt hen, kan jeg egentlig ikke se, hvorfor du pludselig skal intervenere, fordi det er fremtiden og ikke fortiden, der er i spil.

Heller ikke selvom hun kun er 12.

Kh.

Linda